Praktisk information – udstillere

Praktisk information for udstillere

Mens I går og forbereder jeres stand, har vi lidt praktisk information, I kan have med i overvejelserne.

Hvor og hvornår? 

Flyvende Fremtid foregår lørdag 8. juni 2024 fra kl. 10.00 til kl. 14.00. Når man er udstiller til Flyvende Fremtid lørdag 8. juni, binder man sig også til at være udstiller søndag 9. juni fra kl. 10.00 til kl. 16.00 i forbindelse med Danish Air Show 2024. Det hele foregår på Flyvestation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum. Flyvende Fremtid gennemføres under åben himmel, og I skal selv sørge for at medbringe alt, hvad I skal bruge til jeres stand. Det gælder også telt, hvis det er en del af jeres setup.

Om lørdagen er det vigtigt, at jeres stand er åben og bemandet allerede fra kl. 9.00. Vi anbefaler derfor, at I kører ind på Aalborg Flyvestation et kvarters tid før. Om søndagen skal I være inde på Flyvestationens område kl. 7.00, og vi anbefaler igen, at I kører ind på Flyvestation Aalborg et kvarters tid før. I skal køre ind gennem hovedvagten begge dage.

 

Opstilling og nedtagning af stand

Opstilling kan foregå i følgende tidsrum:

Torsdag 6. juni fra kl. 12:00 til 20:00

Fredag 7. juni fra kl. 08:00 til 20:00

 

Nedtagning kan foregå i følgende tidsrum:

Søndag 9. juni fra kl. 17:00 til 21:00

Mandag 10. juni fra kl. 08:00 til 20:00

Udstillere må ankomme til flyvestationen fra kl. 06:00 lørdag 8. juni og søndag 9. juni. Det anbefales at komme i rigtig god tid, for at undgå den forventede kødannelse på vejnettet omkring flyvestationen.

 

Pris

Det er gratis! Også forbrug (vand, strøm mv.) på dagen.

 

Tilmelding

Udfyld tilmeldingsblanketten på hjemmesiden senest onsdag 1. maj.


Fagområder

For at optimere brugeroplevelsen og gøre pladsen mere overskuelig for deltagerne, har vi valgt at inddele standholderne efter syv overordnede fagområder. Det er op til virksomhederne selv at vælge, hvilke kategorier man vil repræsentere. Vi anbefaler dog, at man max vælger fire fagområder. Fagområderne vil blive visualiseret i farver, så deltagerne ved, hvilke virksomheder der rummer hvad. Deltagerne vil blive informeret om de syv fagområder inden dagen. Ligeledes vil fysiske QR-koder på pladsen understøtte med digitale beskrivelser af fagområderne, og store tavler vil vise, hvilke farver der hører til hvilke fagområder. Vi gør opmærksom på, at uddannelsesinstitutioner ikke skal vælge en kategori nedenfor.

  • IT, ingeniør og teknik
  • Ledelse og personale
  • Handel, salg og service
  • Industri, transport og håndværk
  • Kommunikation og undervisning
  • Kontor og økonomi
  • Social og sundhed


Bespisning

Der må gerne medbringes mad og drikkevarer til jeres medarbejdere. Dog ikke alkohol. I må desuden ikke sælge noget fra jeres stand. Der vil også være mulighed for at købe mad og drikke på pladsen ved de opstillede boder fra SMUK-fest. Endelig har man som udstiller mulighed for at tilkøbe bespisning til en favorabel pris. Der kommer mere information om dette, når vi nærmer os.

 

Anden information

I er velkomne til at invitere familie og øvrige kolleger til arrangementet. Blot sørg for, at de har hentet en billet til arrangementet på lige fod med de øvrige deltagere.

Der vil være mulighed for at købe en øl/et glas vin eller en sodavand, når arrangementet er slut for alle, der har været på arbejde på dagen. Det foregår i det fælles medarbejdertelt, som vil blive anvist på dagen.

Det er gratis for jer at deltage med en stand. I skal blot tilkendegive jeres fysiske behov såsom ønsker til mængde af plads til eventuelt medbragt telt eller anden overdækning samt strøm og vand. Derudover skal I melde ind med medbragt udstyr for at kunne skabe en stand, der bedst muligt fortæller om jeres virksomhed eller uddannelsesinstitution.

Har I brug for mere information?

I kan altid sende en mail med spørgsmål til eksempelvis praktik eller standpladser til flyvendefremtid@aalborg.dk .

Her kan du læse flere praktiske informationer om arrangementet, og hvad du skal forholde dig til som udstiller.